Aretha Franklin koncertgudstjeneste i Johanneskirken

Aretha Franklin koncertgudstjeneste i Johanneskirken

Aretha Franklin koncertgudstjeneste i Johanneskirken

Onsdag 2. oktober 2024, kl. 19:00 - 20:00
Johanneskirken, Skoleholmen 9, 2670 Greve
Anne Mia Lykner

Aretha Franklin koncertgudstjeneste

Onsdag 2/10 2024 kl.19.00-20.00 i Johanneskirken

Aretha Franklins talent var helt enestående og hendes bidrag i musikhistorien aldeles legendarisk. Hun har haft en afgørende betydning for kvindelige musikeres muligheder i en ellers mandsdomineret branche. 

Og ikke mindst: Hendes sange om tro, håb, kærlig – og RESPEKT – har fungeret som slagkraftigt lydspor gennem generationers kamp for lighed og retfærdighed.

Koncertgudstjenestens forsanger er Rikke Mølgaard. 

Hun er et kendt ansigt i Greve, og har gennem årene gjort sig bemærket med sine mange samarbejder med blandt andet Cansas City Stompers, Stig Rossen og Johnny Logan. 

Rikke bakkes op af et stort kor af sangere fra Greve Sogns Ungdomskor, Grevekoret og Hospitalskoret Cartilago. 

Der vil blive sunget nogle af Aretha Franklins største sange fra både hendes unge år som kirkesanger i sin præstefars kirke i Detroit og den efterfølgende lange karriere som ”Queen of soul”. 

Gudstjenesten ledes af præsten Anne Mia Lykner og akkompagneres af organist og korleder Lise Ellevang.

Efter koncertgudstjenesten byder kirken på en forfriskning.

Det er gratis at deltage, men reservation af plads er nødvendig, senest tirsdag den 1. oktober.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed