Foredrag v/Jesper Skibby kl.19 i JK | Greve Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Foredrag v/Jesper Skibby kl.19 i JK

Dato
Torsdag d. 4. november 2021, Kl. 19:00 til kl. 21:20
Sted
Johanneskirken, Skoleholmen 9, 2670 Greve

Cykelrytter af Guds nåde

Foredrag v/Jesper Skibby i Johanneskirken torsdag 4. november, kl. 19:00

Jesper Skibby var som professionel cykelrytter op gennem 90’erne én af Danmarks største cykelhelte. Udover at være én af landets mest populære og vindende cykelryttere gennem tiderne, er Jesper Skibby kendt som den sjove fyr, der altid stod klar med en kæk replik til tv-seere og journalister. De kække og bramfrie kommentarer er der masser af i dette foredrag, men i foredraget åbner Jesper Skibby også for nogle af de mere sårbare sider af ham selv. Bag facaden gemte sig nemlig en rastløs og usikker dreng, der hungrede efter farens anerkendelse og kæmpede med mindreværdskomplekser, pillemisbrug og præstationsangst. Hvad drev ham til den slidsomme træning og mod målstregen i de store etapeløb? Hvorfor blev han udfordret efter cykelkarrieren? Hvad sker der i hovedet på en topidrætsmand, når han mister sin sport? Efter karrieren ventede den helt store nedtur og en årelang kamp for at finde sig selv i en tilværelse uden for cykelsportens faste rammer, et selvmordsforsøg på Amager og endelig troen og kærligheden, der i dag er fundamentet i hans hverdag.