Nr. 599: Lav tak og evig ære | Greve Sogn

Nr. 599: Lav tak og evig ære

Salmen er skrevet af Thomas Kingo i 1689 i og overraskende for den tid, så havde den kun to vers. Den var sat på som en salme til 3. juledag i Kingos salmebogsforslag: Vinterparten. Siden har den været med i salmebøgerne med større og mindre omskrivninger. I dag er man nogenlunde tilbage til Kingo forlæg. Salmen er en tak til Jesus for, at han ville være vores tjener og samtidig en opfordring til at vi følger den Jesus, der gav alt for at redde os. Det er ikke altid let, men er vi tæt på Jesus, så ved vi, at han bliver ikke væk, heller ikke hvor der er små eller store bump på vejen i vores liv.

I vers 2 linje 6 står der: ’Og forsøder al min nød’. Det kan misforstås i retning af, at alt så bare bliver sødsuppe, men det var ikke det ord, Kingo brugte, han skrev ’forsukrer’. Det betyder, at man kommer et lag sukker uden på, så den bitre smag ikke bliver det afgørende, selv om den er der. Nøden og smerten forsvinder jo ikke i en kristens liv, men det, at Jesu har kæmpet og gjort fælles sag med os, gør, at vi kan leve livet både under gode og smertelige kår.

En lille pudsig ting er, at Grundtvig i salmen: Som den gyldne sol frembryder nr. 227 har omarbejdet denne salme og brugt den i de sidste to vers.

Melodien er den, som Kingo selv havde i tankerne, en melodi, der klinger lidt af påske og faste

 

Svære ord:
Vers 1 linje 4: kommet af Davids køn: Maria og for den sags skyld Josef  var af Davids slægt. Tanken er, at Guds frelsestanker begyndte ikke med julen, der var en lang forberedelsestid, som GT fortæller om.
2,1: Forsage: At afvise.
2,2: Kors og kummer: lidelse og bekymring