Koncerter | Greve Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncerter

Koncerter i Johanneskirken

Mandag 6. september kl. 19.30
Koncert med den talentfulde fagottist Alexander Hansen Schwartz. Alexander er vokset op i Greve, begyndte sine studier på konservatoriet i København og studerer nu i Freiburg. I efteråret 2020 modtog han Jacob Gades store pris på 100.000 kr. Til koncerten spiller han værker af Mozart, Saint-Saëns og Prokofiev med den internationalt kendte pianist Ulrich Stærk som akkompagnatør.

Onsdag 8. september kl. 19.30
Gordionkvartetten er en ung klaverkvartet bestående af Peter Andreas Nielsen (violin), Jákup Lützen (bratsch), Cansın Kara (cello) og Bogdan Nicola (klaver). De er alle erfarne kammermusikere og har spillet ved talrige koncerter og festivaler i ind- og udland. De fire musikere har tidligere spillet sammen i andre konstellationer, men valgte at danne Gordionkvartetten pga. en stor gensidig lyst til at spille sammen netop de fire samt for at udforske det storslåede - og ikke altid så ofte spillede - repertoire, der findes for klaverkvartet. Til koncerten i Johanneskirken kan vi høre tre af klaver[1]kvartetlitteraturens hovedværker af Mahler, Mozart og Brahms

Onsdag 29. september kl. 19.30
Københavns Blæseroktet består af otte unge musikere, som har fundet sammen undervejs i deres studier ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Til daglig studerer musikerne på højtprofilerede konservatorier rundt omkring i Europa og USA, men samles flere gange årligt for at spille sammen og give koncerter i Danmark. De ambitiøse musikere arbejder på højt niveau med at skabe et fælles klangbillede og formidle den musik, de holder allermest af indenfor det klassiske blæserrepertoire. Aftenens koncert byder på nogle af de absolut mest vellidte værker for denne besætning: Mozarts melodiøse Serenade i c-mol fra 1780, Schuberts skønne blæseroktet i F-dur fra 1824 og Beethovens energiske blæseroktet i Es-dur fra 1792. De medvirkende musikere, hvoraf flere kommer fra Greve, er: Obo: Maria Lundbak, Freja Arendt, Klarinet: Mads Holtenbang, Katrin Raasthøj Mathiesen, Horn: Emmett Hartung, Julie Solevad, Fagot: Alexander Hansen-Schwartz, Johannes Herjö