Grevekoret
I Grevekoret er vi ca 18 sangglade mennesker i alderen 30 - 90 år, der mødes hver torsdag til korprøve - men vi vil gerne være endnu flere. (særligt tenorer og basser). Vi øver torsdage kl. 19:00 - 21:30 i Johanneskirken
Vi synger flerstemmigt og har et bredt repertoire: Fra sange og salmer samt klassisk korrepertoire til nyere musik og selv schlagere. Koret optræder ved forskellige kirkelige begivenheder, ved koncerter og på plejecentre. Der er ikke optagelsesprøve, i stedet kan man komme og være med et par gange for at se om niveauet og stemningen passer. Efter prøven er der kaffe og te fra kl. 21:00 - 21:30 hvor snakken går :-)

Hvis du overvejer at være med, så kontakt Miriam, som kan hjælpe med yderligere informationer.

Info om Miriam
Miriam Widmann har spillet musik hele sit liv, klaver, orgel og cembalo og været ansat i folkekirken gennem de sidste 33 år.
Hun er uddannet på Det jyske Musikkonservatorium og tog kirkemusikalsk diplomeksamen i 2004.
Hun har været organist i Aarhus, Odense og Storkøbenhavn og blev ansat i Greve i 2022. Ved siden af sit virke som organist underviser Miriam i kirke- og kunstspil på Sjællands Kirkemusikskole, der uddanner kommende kirkemusikere.